Beboerinformation!!!

Kære beboere i Østerby.

Bestyrelsen præciserer reglerne for sortering af vores storskrald.

På Informationsmødet d. 7. november blev der informeret om at vi nu starter med sortering af vores storskrald. Nu skal I aflevere jeres storskrald i materialegården, der ligger på Østerby Alle 1-  lige når I køre ind i Østerby på venstre hånd.

For at komme ind i materialegården skal I bruge samme vaskebrik, som benyttes til at åbne døren til fællesvaskeriet. Hvis I mangler vaskebrikken, kan den bestilles hos Driftscenter TaB i Timianhaven 3, Nørreby.

Bestyrelsen vil være til stede i materialegården næste søndag- sidste chance for at blive introduceret til brug af materialegården er derfor:

søndag d. 3. december fra kl. 10-12

Her hjælper vi jer med at blive fortrolige med brugen af materialegården.

Materialegården er åben alle ugedage (24-7-365) så alle beboere har mulighed for at komme af med sit storskrald herunder haveaffald, sofaer og andre møbler etc.

I fremtiden er det ikke tilladt at sætte det ved skraldeskurene. I Materialegården kan I låne en trækvogn og sækkevogn til at køre store genstande. Husk at sætte dem retur, så den næste beboer kan låne den.

Vores ejendomsfolk stopper nu med at afhente jeres storskrald.

I starten af januar, skal vi desuden kildesortere vores husholdningsaffald – her vil bestyrelsen også invitere til et Informationsmøde før vi starter på kildesortering.

Vi opfordrer alle til at hjælpe til – så vi får et Østerby der ser pænere ud (uden skrald alle vegne).

 

Mvh Bestyrelsen