Invitation til DAB Petanque Mesterskaber 2023

DAB Aktive fællesskaber inviterer igen i år til DAB Mesterskaber i Petanque, det sker Lørdag d. 24 Juni 2023 fra 10 – 16.

DAB’s Aktive fællesskaber og Dansk Petanque Forbund afholder turnering for både begyndere og øvede.
Petanque er sjovt, og reglerne er nemme at lære.
Vi sørger for baner til alle og en dommer, der guider spillets regler.

Det er gratis at deltage, og dagen består af fire kampe, frokost og:

  • sjove oplevelser og fællesskab med dine naboer og beboere fra andre boligafdelinger.
  • en dejlig dag med frisk luft og god frokost.
  • chancen for at vinde årets pokal og præmier til din boligafdeling.

Har du aldrig prøvet at spille petanque er det ingen hindring, de forskellige hold vil blive inddelt efter begyndere og øvede, så kom ud af busken og deltag sammen med din nabo og mød andre beboere fra andre boligforeninger.

Turneringen som blev afholdt sidste år deltog jeg selv i og vi blev nummer 10 ud af ca. 24 hold fra andre boligforeninger, og vi havde en rigtig hyggelig dag med frokost og drikkevarer.

For at deltage skal du tilmelde dig som der står i indbydelsen som du kan læse her eller du kan tilmelde dig ved at sende en mail til mig på mail: hjem.oesterby@outlook.dk så kan jeg lave en fælles tilmelding for dem som vil deltage og husk det er rigtig hyggeligt og så er det GRATIS, skriv også gerne hvis du skulle have spørgsmål til arrangementet.

Mere info kan du også få ved at kontakte Christine Wenstrup, som er fællesskabskonsulent i DAB’s Aktive fællesskaber på chwe@dabbolig.dk og 77 32 01 13.

/Erik (Afdelingsbestyrelsen)